'); fbq('track', 'PageView'); &ev=PageView&noscript=1" />

En betagende morgen på Amager, hvor varmen allerede havde meldt sig. Havde vi planlagt at mødes i solopgangens magiske stund til en elopement-fotosession. Vi aftalte at mødes Kl. 05 om morgenen, Irene og Roberto var allerede klar og spændte. Deres nærvær og intimitet var utrolig inspirerende at opleve så tæt på. Det var som om at når de så på hinanden, var alt andet omkring dem usynligt, det var en sand fornøjelse at være vidne til og forevige deres magiske connection.

Dette smukke par fra Italien havde taget deres autocamper, “Mirry”, på en rejse gennem Europa for at nå deres endelige destination i Norge, hvor Roberto skulle være skipper på en stor sejlbåd. Deres eventyrlige ånd var tydelig, og det var nemt at forestille sig deres mange historier fra deres rejse. Irene, en talentfuld bryllupsfotograf i Italien, der er tager utroligt smukke billeder på de mest betagende steder, var en sand fornøjelse at arbejde med – selvom det var lidt intimiderende at skulle forevige en i sit eget felt der er så dygtig. Heldigvis var deres kærlighed til hinanden så smittende, at det var nemt at fange deres naturlige intimitet og skabe smukke minder for dem at tage med på deres næste eventyr. Til Sidst Kvitterede Irene med en sang imens hun spillede på Ukulele. Roberto bryggede en kop kaffe -En helt vildt lækker, intim og hyggelig bryllupsfotografering.